Vanitas
Gl Holtegaard Orangeri Konkurrence Hædrende Omtale
Understøttet af banebrydende videnskabelige opdagelser, herskede der en følelse i Barokken af, at naturen kunne forstås, beregnes og derigennem beherskes. Newton viste at naturen var underlagt forudbestemte matematiske love og Carl von Linné havde gået gud efter i sømmerne og katalogiseret og navngivet skaberværket.
I forlængelse af dette følger Thurahs have til Gl. Holtegaard klassiske barokke haveidealer, der mennesket overmander naturen og tæmmer den. Gennem hierarkiske geometriske landskabsrum tøjles naturens vildskab, og fra et specifikt udkigspunkt i haven er beskueren naturens herre og skabelsens midtpunkt.
En pavillon til Gl. Holtegaard må finde en måde at gå i dialog med denne arv.
Pavilonen
Vi har valgt at tegne en pavillon til vor samtid, der tolker videre på de barokke idealer. Pavillonens plan er strengt geometrisk og behersket; otte trekantede søjler står forskudt om et centerpunkt. I centrum står mennesket. Men i dette centrum er han ikke herre og naturen føjer sig ikke efter ham. Gennem spejle på én af søjlernes tre sider, sendes fragmenter af barokhaven ind til havens beskuer, der indtrykket blandes med pavillonens vækster og semi-transparente flader. Beskuerens blik er et nutidig blik, der oversigten og det klare narrativ er erstattet af en sampling af indtryk, og det er op til beskueren at give oplevelsen mening.
Den store fælles historie er blevet individuel.
Fragmenterne
Pavillonen er uden hierarki eller retning. Det er otte indgange af ens bredde, mellem otte glassøjler af ens størrelse. Inde i søjlerne vokser eksotiske planter. Hver glassøjle er på een og samme tid væksthus, Linné’sk videnskabelig herbarium og ramme om et barokt Vanitas-motiv der udstiller naturens og menneskets vækst og forfald.
Hver søjle er fire meter høj, og bygget op af tre glaspaneler af forskellig refleksivitet. Ind mod beskueren i pavillonens midte, er glasset klart, hvilket giver indsyn til planterne der vokser i søjlen. Siden ud mod haven er frosted glas, hvorpå planteres farver diffust aftegner sig. Søjlens tredje side er dobbeltsidig spejlglas. Spejlene reflekterer haven ind i pavillonen, og pavillonens inderside ud i haven. Sådan optræder haven aldrig direkte i pavillonen, men som en samplet spejlning.